Sådan renser du dine lash extensions
At bevare skønheden og holdbarheden af dine lash extensions kræver ikke kun professionel påføring, men også korrekt pleje derhjemme. En afgørende del af dette er den korrekte vaskerutine. Her er min trin-for-trin guide: Sådan renser du dine lash extensions.
- Brug vippeshampoo: Start med at vælge en mild og oliefri sæbe. Jeg anbefaler, at du bruger vippeshampoo, som er beregnet til lash extensions. Så sikrer du, at du kan fjerne snavs og makeup uden at påvirke limen.
- Brug en rensebørste: Invester i en blød rensebørste. Denne hjælper med at rense mellemrummene mellem vipperne uden at beskadige dem.
- Gnid forsigtigt: Påfør rensemidlet på børsten og gnid forsigtigt langs vipperne og øjenlågene. Undgå at gnide for hårdt.
- Skyl grundigt: Skyl dine øjne grundigt med koldt vand for at fjerne eventuelle rester af rensemidlet.
- Tør forsigtigt: Efter skylning skal du forsigtigt tørre dine vipper. Det kan du gøre ved at duppe dine vipper med en blød og ren klud eller bruge en blæser med kold luft på lavt niveau. Undgå at gnide eller trække i vipperne.
Rengøring af dine vipper er en af de vigtigste ting, du kan gøre for at forlænge holdbarheden på dine lash extensions.
Skal jeg hjælpe dig med dine vipper? Kig i min kalender og find en tid der passer dig.

